

Hos Tømrermester Martin Jespersen har vi for nylig haft en dag dedikeret til at kigge vores arbejdsgange grundigt efter i sømmene.
Målet var klart:
Vi vil optimere vores måde at arbejde på uden at det betyder, at vi skal løbe hurtigere. For kvalitet og trivsel går hånd i hånd, og det er vigtigt for os at skabe en hverdag, der holder i længden.
Gennem ærlige dialoger mellem mester og medarbejdere blev der sat fokus på de processer, der dræner for tid og energi. Resultatet er en klar plan for, hvordan vi fremadrettet kan arbejde mere effektivt og bruge kræfterne dér, hvor de skaber mest værdi.
Men dagen handlede ikke kun om struktur og optimering.
En særlig øvelse satte fokus på noget mindst lige så vigtigt: anerkendelse og fællesskab.
Alle medarbejdere deltog i en øvelse, hvor de skrev positive og anerkendende ord om hinanden. Da ordene efterfølgende blev læst, blev det tydeligt, hvor stor betydning det har at blive set og værdsat i hverdagen.
Konklusionen var klar:
Hos os er det ikke kun håndværket, der skal være i top, det skal arbejdsmiljøet også.
Vi går fra dagen med både konkrete forbedringer i vores arbejdsgange og en endnu stærkere holdånd.
En stor tak til Heinholt Consult for en inspirerende og lærerig dag.


TMMJ beskæftiger sig med alle opgaver inden for håndværk, rådgivning og projektering.
Mandag - Torsdag
8:00 - 15:30
Fredag
8:00 - 15:30

Adresse
Fabriksvej 5B
3000 Helsingør
Google Maps
CVR-nr:
40 65 32 95

